tirsdag den 6. marts 2012

Tamarindo - que lindo

¡Que día, tan cansado! Bueno.. Sikke en trættende dag! Men også ganske oplevelsesrig. Lige nu chiller jeg med en papaya-drink og et lækkert stykke chokoladekage på en lille café på Avenida Central i San José, for senere skal jeg mødes med nogen og i planetariet på universitetet og se to planeter mødes – meget spændende. Men min dag startede jo i morges, så vi må hellere starte dér. Jeg mødte tidligere på arbejde, og det er nok derfor, at jeg er træt nu. Jeg skulle nemlig hjælpe med at oversætte for min søde chef, Doña Sonya, plejehjemmets psykolog, da hun skulle vise en flok amerikanske lægestuderende rundt. Det kom jeg så for sent til, da bussen halv otte tager et kvarter længere end bussen halv ni pga. trafikken. Men det viste sig at være helt okay, for mange af dem kunne spansk og oversatte bare for hinanden. Men det gik min formiddag så med. Desuden var vi et lille smut forbi det lille drivhus, hvor de nogle af de gamle har hver deres lille bed med forskellige afgrøder. De har ellers store planer med det drivhus, for de vil sponsere alle træerne i plejehjemmets park og for de penge vil de så bygge to store, nye, flotte drivhuse. Det er så her, at jeg, og de (stakkels) amerikanere, og faktisk også jer, der læser med derhjemme! De vil nemlig have, at vi skal sælge idéen til jer, mine kære venner, som så skal sponsere et træ med $15 om måneden. Så kommer der til at være et lille skilt med jeres navn på, og så vil de tage billeder af det og lægge op på nettet, så man stolt kan vise sin investering frem. Og man er selvfølgelig altid velkommen til at besøge det! Don Guillermo, som ellers er en utrolig sød og fornuftig mand tror vist at pengene hænger på træerne, og selvom jeg prøvede at forklare ham, at der er tusindvis af sådan nogle projekter, som de fleste betaler til månedligt, og at plejehjemmets projekt vil få hård konkurrence mister han ikke modet den mindste. Respekt for det! Jeg er så imponeret af sådan nogle ildsjæle, og hey, hvis han ikke virkelig troede på det, hvem skal så tro på det? Men i hvert fald; Jeg synes, at hvis I har 60 kr. om måneden, som I ikke ved, hvad I skal gøre af, så overvej at sponsere et træ hernede, for det er et smadder godt projekt med de drivhuse og ikke alene kan det være med til at sikre plejehjemmets fremtidige overlevelse, fordi de måske kan blive selvforsynende og dermed spare nogle udgifter, men det giver også de gamle mennesker indhold i deres hverdag. De kan se noget gro, noget de har plantet og de føler, at der er nogen, der er afhængige af dem, fordi de producerer deres mad. Det er de rigtig stolte over, og de føler sig meget mere værd, end de måske ellers gør, fordi de føler at deres familie har opgivet dem og parkeret dem på hjemmet. Hernede er det stadigvæk ikke normalt, at man efterlader sine forældre sådan et sted, så mange af de gamle føler et enormt svigt.
Ja, nu har jeg i hvert fald reklameret for det, som jeg har lovet, så må det være op til jer at tage stilling
J
Hvis I gider læse mere, vil jeg fortælle lidt om min strandtur i denne her weekend. Ane og jeg var af sted med ven, jeg har fået mig hernede, der hedder Juan Carlos, og hans venner. Vi har været i byen med dem før, og jeg arbejder sammen med Juan Carlos, så vi kender dem efterhånden ret godt. Det var en super hyggelig tur! Juan Carlos’ venner Milton og Fabian, som bor i Cartago, hvor Ane også bor nu, tog en svensk pige, Veronika med. Hun bor hos Fabian, fordi hun boede her, da hun var lille og hans forældre er stadig venner med hendes forældre. Hun er startet på det samme plejehjem som Ane er på og måske skal jeg rejser rundt med hende, når min rejse-måned starter. Hun er supersød
J Desuden var der en dansk pige fra Bjerringbro, Sofie, med, som Ane og jeg har mødt gennem vores organisation. Hun er kommet for 2 uger siden og har ikke mødt så mange mennesker, så hun var selvfølgelig velkommen på vores tur. På et hængende hår nåede vi bussen (ja, rigtigt, tico’erne var for sent på den), og så brugte vi ellers mange timer på transport. Ca. 7 timer begge veje. Det er alligevel utroligt at man gider bruge så lang tid på transport for at have 1 ½ dag på stranden – men hey, stranden er så fantastisk smuk, at det var det værd! Vi havde bestilt er værelse på et hostel der hed ”La Botella de Leche” – ”Mælkeflasken”. Der var vildt hyggeligt med hængekøjer over det hele og med ko-mønster på væggene. For dem, der interesserer sig for økonomien kostede to nætter 150 kr. pr. mand, og der var pool og fuldt udstyret køkken, så det vil jeg sige, var ganske rimeligt J Både fredag og lørdag gik med at dase på stranden og svømme lidt rundt blandt en masse småfisk og fiskere og ellers drikke øl og solbade. Ane er blevet rigtig flot brun og jeg med, så det er dejligt J Om aftenen tog vi på en bar der hed ”Sharky’s” og lørdag var der Lady’s Night, så pigerne drak gratis – guf! Hehe.. Vi prøvede ihærdigt at lave et bål, men det gik ikke så godt.. I stedet så vi en masse stjerneskud og en månenedgang – supersmukt og romantisk! Om lørdagen havde vi set en opstilling til et bryllup på stranden, så jeg håber at brudeparret fik kigget ud af vinduet på bryllupsnatten.
Efter en lækker weekend med pool, spas, vandmelon-drinks, sand (alle steder!!!) og vand, vendte vi næserne hjemad søndag middag og kørte så ellers resten af dagen. Jeg lånte ”Catcher in the Rye” som jeg læste halvdelen af på vejen hjem. Lidt mærkelig bog, men helt okay. Jeg har nu læst: ”Oscar Wao og hans korte og forunderlige liv”, ”Nicanoras Hattebutik”, ”Safrankøkkenet”, ”Samme dag næste år”, ”Den klareste stjerne” og er halvt færdig med ”Løgnhalsen fra Umbrien” og ”Catcher in the Rye” på 8 uger. Ferie er skønt! Elsker at læse! Jeg kan anbefale dem alle sammen, måske med undtagelse af de to sidste, men dem er jeg heller ikke færdig med endnu, så det er måske for tidligt at udtale sig..
Og nu var der sørme nogen, der spiste min kage og drak min papaya-drink! Så nu må jeg hellere slutte for nu. Håber I har det rigtig godt derhjemme og passer på hinanden! Vi ses om 11 uger
J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar