lørdag den 24. marts 2012

Dykketur!

Jeg har efterhånden prøvet meget med vand hernede; badet ved vandfald, drevet ned af en flod i en badering, været i termalske bade med healende vand fra vulkaner, badet, roet i kayak - og nu har jeg også dykket. Det har altid været angstfremkaldende for mig at se film fra under vandet, fordi jeg bliver helt klaustrofobisk bare ved tanken, og så for jeg propper i ørerne så nemt som ingenting når jeg bader, så at dykke var ikke det oplagte valg. Men jeg havde lyst til at udfordre min frygt og tage på dykketur. Tinus, som jeg mødte på flyet herned, har nu rejst rundt i 2 uger og jeg har så joinet ham her på hans sidste rejseuge, og da han gerne ville tage et dykkercertifikat hernede, tænkte jeg, at vi kunne gøre det sammen.
Vi startede i en lille pool, hvor vi øvede at trække vejret under vandet med iltflaske, hvilket lige krævede lidt træning, men så var det ellers fint. Langt over min forventning! Det begyndte først at knibe lidt, da vi kom ud på det åbne vand og de smed en lang line ud og jeg skulle fire mig ned af den, ned i dybet. Puha, mit hjerte begyndte at pumpe lidt hurtigere og jeg kunne på ingen måde forestille mig at skulle derned! Men så gik vi ned inde ved klipperne i stedet for, hvor man kunne se noget "land" hele vejen ned i stedet for bare endeløst hav, og det hjalp en hel del! Så kom jeg helt ned til 10 meters dybde og så mange spændende ting. Vi var så heldige at se en rokke, en masse farvede fisk, store som små, hummere, søpindsvin og søstjerner og en masse koraller. Og bare det at være under vandet på den måde var rigtig fedt. Selvom jeg holdt godt fast i min dykkerinstruktør hele vejen! Desværre var sigtbarheden ikke så god, og da Tinus slet ikke kunne dykke, fordi han ikke kunne vænne sig til at trække vejret unde vand uden at føle sig godt tilpas, så besluttede vi, at vi dropper hele dykkercertifikatet og stiller os tilfredse med i dag. Så vil jeg næsten hellere tage et sådan certifikat i Egypten eller Fiji eller Thailand, hvor det både skulle være smukkere og billigere..
Så nu må vi se, hvor vi tager hen. Vi bliver nok her et par dage og tager den med ro, og så må vi se :)
Håber I stadig har det godt derhjemme!

2 kommentarer:

  1. Hej Søde Maria, Ja, så fik jeg endelig taget mig sammen til at komme på din "side" - du er da vild og godt at du fik afsluttet dig udfordring. Vi savner dig på karate holdet, men du starter da bare nå du kommer hjem igen. Jeg har kun læst om din dykkerutr, men vil læse resten når jeg får fri fra arbejde :-) Pas godt på dig selv. Knuz Sanne

    SvarSlet
  2. Hej Sanne :)
    Hyggeligt, at du følger med! Heldigvis har jeg ikke haft brug for at forsvare mig selv endnu. Faktisk har karatetræning været mest brugbar den anden dag da jeg sejlede kayak og skulle bruge lidt arm-muller ;)
    Giv dem nogle bank derhjemme for mig! Hehe..
    Vi ses.

    SvarSlet