Så er Julia efter et par forhindringer nu kommet godt og sikkert ned til mig her i Costa Rica. Da hendes fly blev forsinket 3 timer fra CPH nåede hun ikke sit fly i Newark og derfor kom hun en dag senere herned efter en overnatning i New York. Hun tog det i (halv)stiv arm, selvom flyombooking og forsinkelser ikke lige var en del af planen, men nu er hun her - og vi har det godt!
Vi startede blødt ud med en overnatning i Alajuela, den nærmeste by ved lufthavnen og derefter fluks ud til stranden ved Stillehavet. Turen derud var en oplevelse i sig selv, da vi kl 9 om morgenen gik ombord på party-båden, der spillede et godt HØJT miks disko og merengue, og dertil tico-dans og en kold morgenøl. Da vi var stået kl 04 om morgenen var det egentlig lige, hvad vi trængte til, og vi blev enige om, at når vi havde været vågne i 5 timer allerede var det ikke så mærkeligt at drikke øl kl 9. I DK ville kl også være 17 og så er det i hvert fald helt okay.
Vi ankom til Montezuma sammen med Ane, og Oskar, vores svenska kompis, var der allerede. Vi hang ud i hængekøjer og på badehåndklæder og slikkede solskin og nød bølgerne i Stillehavet. Vores hostel ligger direkte ud til stranden - man træder ud i sandet, når man går ud af døren, og i morges tog vi en morgendukkert lige da vi vågnede. Rico!
I dag har vi trekket ud til vandfald. Der lå flere vandfald efter hinanden, så vi gik i gennem det første (læs: hoppede fra sten til sten) og endte nede for foden af et smukt vandfald, hvor vi tog os en dejlig dukkert i det kølige, ikke-salte vand. Dejligt!
Der er en del herreløse strand-hunde, som hænger ud ved hostelsene, og der var en sød én, som desværre var halt, som fulgte efter nogle mennesker hele vejen ud til vandfaldet. Den tog sig en slapper i vandkanten og nød La Pura Vida! Oskar var så sød at bygge en bro til den, så den kunne komme ind på fastland igen.
Dernæst gik turen højere op til de bagvedliggende vandfald. Den var vildere og hårdere, men vi fik brugt vores bentøj og hiking-evner! Det var det hele værd, da vi så endelig kom derop og kunne kaste os ned i endnu en smuk pøl. Vi tog også (efter lidt samlen-sig-mod-til) en tur med svingende reb. Vores hop var af alternativt udseende, men vi var stolte, da vi havde gjort det!
Der var en lokal tico, som sprintede ud over klippekanten og hoppede ned i det næste vandfald, ca. 10 meter nede, kravlede op på grene og hoppede ned og var virkelig til beundring af alle turisterne!
Nedturen var ren nedtur! Det var stejlt og jorden var porøs, så vi gled på rumpen en del gange, selvom vi klamrede os til lianer, træer og rødder. Men ned kom vi da, storsvedende, men stolte og uden varige mén. Tilbage var lidt solstik og lav energi, men da vi kom hjem og fik lavet en lækker frokost, blev vi enige om at det var det hele værd! Smuk, smuk natur.
Julias dagens dyr: En stor leguan med pigge på ryggen, en flok pelikaner, en sovende brøleabe og røde myrer.
Vi hang mere i hængekøjer og læste bøger, Julia: "Bridget Jones Dagbog 2 - på randen af fornuft" og Maria, "Charlie, Hostel, Oskar, Kilo", nu begyndende på "The Notebook", og senere spiste vi lækre kager, Julia "Chocolate del Volcán", en generøs portion, Maria "Brownie" og Oskar, "Pecan Pie" og lækre batidos.
Desværre skulle Ane allerede hjem i dag, da hun i morgen begynder på sit nye og spændende projekt som skolelærer-medhjælper i en lille by et stykke væk. Vi håber vi kan se hende igen, inden vi skal hjem. Oskar tager hjem i morgen, men måske tager han lige med os i nationalparken Curú først.
Her til aften fik vi lækker, hjemmelavet og friskfanget fisk. Guf, guf.. Stemningen her er dejlig afslappet og folk er venlige og snaksagelige og Julia får øvet sit spansk, poco a poco. Montezuma nos gusta!
Tuanis!
Pas godt på hinanden en Dinamarca!
Hasta luego, amigos ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar