La fiesta søndag gik også rigtig godt. Rudolfos bror havde lejet en restaurant til festen og der blev danset og snakket og festet, så det var rigtig sjovt. De amerikanske nevøer var der også, så dem fik jeg snakket en hel del med. Rigtig dejligt at forstå 100% af en samtale og kunne sige lige hvad man har lyst til i stedet for at give op halvvejs fordi man ikke kan formulere sig.
Enrique, som holdt fødselsdagen havde en masse venner, som var med til festen. Han er advokat og derfor kender han en masser mennesker, men han fyldte 70 og han arbejder stadig. Han har åbenbart ikke valgt at indbetale til en pensionsopsparing og derfor er han nødt til at arbejde til han dør. Offentlig pension her er åbenbart kun for de fattigste. Men tænk en gang, arbejde til man dør. Tænk hvis man bliver 90.. Så er jeg godt nok glad for at jeg bor i et velfærdssamfundt som Danmark.
De to amerikanske nevøer skulle på 2 dages tur til stranden dagen efter - og jeg skulle på arbejde.. Jeg havde virkelig meget lyst til at tage med, for de er jo her på ferie, og det føler jeg også, at jeg er, men det er jeg jo ikke. Jeg er her jo for at opleve en normal hverdag og arbejde på plejehjemmet. Men okay, sådan er det jo, og mit arbejde hernede er jo noget som jeg godt gider, selvom jeg var lidt søvnig mandag morgen og hellere ville til stranden. Vi kom først hjem halv tolv søndag aften og da var der fest i naboens have, lige neden for det hul, der er i væggen på mit hus. Så der var en god blanding af latinamerikanske rytmer og "Johnny - la gente está muy loca" remixes. Eller meget festligt, hvis det ikke var sent søndag aften. Nå, men længe ørepropper! Tak far!
Mandag og tirsdag er gået helt vildt hurtigt. Jeg har mødt en gammel forfatter på plejehjemmet, som bor på en af de andre afdelinger og som eftersigende er lidt loco. Han kom med bolsjer til mig i går og læste højt af sin tudsegamle bog, som har skrevet. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. For det første forstod jeg ikke halvdelen, og det var mere en dramatisering af bogen end det var en oplæsning. Det var rigtig sjovt og jeg var godt underholdt, men da han kom igen i dag for at læse videre blev jeg godt nok lidt bekymret. Der er altså ikke en lille bog. Nå - men min søde "chef" som er psykolog på plejehjemmet fik på en pæn fortalt ham, at jeg altså skal arbejde, så han kan ikke komme rendende hele tiden, så jeg håber at jeg nu slipper for mere oplæsning - selvom det var god underholdning.
Jeg har lavet mad sammen med Paola og Yalena. Paola er datter af min værtsmor og bor her sammen med sin mand og deres fire børn og så er der Yalena, som lejer et værelser her og er sygeplejerske. Huset er konstant fyldt med mennesker, fordi hele familien bor i nabolaget, så det er med at holde tungen lige i munden og huske alle og deres navne - hvilket er nærmest umuligt.
Men det er rigtig hyggeligt for Paola og Yalena er vist midt i 20'erne tror jeg, så vi tre hygger os rigtig godt. Jeg forstår mas o menos todo, og ellers er de rigtig søde til at forklare mig, hvad de snakker om, og så prøver jeg at byde ind så godt jeg kan.
Til sidst en lille pinlig ting. Hernede må man ikke smide papir i toillettet, men man skal putte det i en spand ved siden af. Selvom jeg godt ved det, så er det altså svært at huske det og jeg er ikke lige frem vant til at skulle koncentrere mig, når jeg er på toillettet, så ofte er jeg kommet til at smide det i og fortryde sekundet efter - men så var det jo lige som for sent. Nå, men der skete ikke noget, så jeg tænkte bare: "Puha! Husk det næste gang" Men så - en lille seddel i morges om at toillettet ikke virkede.. Hov.. Da jeg kom hjem virkede det heldigvis igen. Jeg husker det fra nu af!
Men jeg vil smutte i seng.
Adiós!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar