Sidste uge i Costa Rica

Søndag tog vi jo i nationalparken og aldrig har vi set så mange dyr på én dag. Julia fik set tukaner, hvilket var hendes store ønske, så det var jo perfekt! Jeg fik set en giftig frø og en slange, hvilket var mit store ønske, så nu kan vi godt tage hjem med fred i sindet. Og udover det så vi også en masse aber, krabber, dovendyr, øgler og vaskebjørne. Det fedeste var næsten, at en af dovendyrene havde en lille unge på ryggen og vi så også en mor-abe med en lille vitte unge på ryggen og hendes pels var sådan lidt beskidt og våd i det, så vi tror, at den lille abeunge var nyfødt. Helt fantastisk!
Desuden var der en sti, som de andre gange har været lukket, som nu var åbnet. Det var rigtig fedt at se den også.
Julia var superglad for sin sidste strandtur. Jeg kan stadig ikke helt forstå, at det var den sidste strandtur, men sådan er det jo.. Nu er jeg blevet så vandt til, at de perfekteste strande bare lige er en bustur væk - det bliver hårdt at undvære..
Tilbage i San José tog vi lige en hygge dag mandag. Vi drak en øl i Sabanaparken og legede 1. maj for os selv og så købte vi de sidste (geniale!) souvenirs og fik fyldt vores backpackers godt op med dem. Tirsdag tog vi så til Irazú vulkanen. Helt fantastisk! Lidt koldt dog. Vi kunne først ikke se så meget fordi det var overskyet, men så forsvandt skyerne og vi kunne kigge direkte ned i krateret. På bunden var der en lille grøn fosfor sø, som godt nok lugtede lidt, som var omgivet af det mest utrolige krater. (Hvorfor lavede vi ikke en naturgeografi-tur ud til en vulkan i stedet for Møns klint?!) Så fantastisk. Endnu en gang fik jeg et helt sug i maven af at se naturen folde sig ud på den måde. No words!
Om aftenen tog vi tilbage til Alajuela og Julia sluttede dermed sin rejse, hvor den var startet. Vi lavede en rigtig hyggelig aftensmad og nød vores sidste aften. Det har bare været så fantastisk at hun har været hernede og besøge mig! Tusind tak Julia, du er bare den bedste rejse-mate, mae!
Jeg fik hende godt sendt afsted i morges i lufthavnen, og om lidt er hun tilbage i DK. - Mærkeligt. Jeg er tilbage i Coronado hos min værtsfamilie. Det føles virkelig som at komme hjem, så jeg tror det bliver lidt hårdt at tage til New York på søndag.. Men det er også rart at være "hjemme".
Jeg så også lige en til vulkan i dag efter at Julia var taget afsted. Jeg så Poas vulkanen. Den var lidt større end Irazú og med den samme fosfor-grønne sø på bunden. Der stod en røgsøjle op fra søen, fordi den langsomt fordampede og den grønne farve blev mere intens i farven. Desuden var der en sti rundt om en stor lagune, som vist var et gammelt krater, der var blevet fyldt op. Det var også utroligt smukt. Jeg var næsten alene på stierne, og jeg var rigtig heldig at få et par gode billeder af kolibrier tæt på. Rigtig fedt.
I morgen skal jeg tilbage til plejehjemmet og sige hej en sidste gang og så bare slappe af de sidste dage inden New York kalder - uhh, det bliver vildt! :D

Pas godt på hinanden derhjemme alle sammen..